Spurve under taget

De to unge mennesker, vi her stifter bekendtskab med, er såre almindelige. Ser vi nærmere på dem, kan det være, at vi opdager, hvor kønt og rigtigt det almindelige er. Deres anonyme, hverdagsgrå tilværelse har også sin poesi, den nemlig der altid er i to unge sind, som en god skæbne med sans for lune har anbragt oppe under taget lige overfor hinanden i en baggård, mens sommersolen bifaldende ser til.[