Prisbelønnet, kompromisløs og sort humoristisk helvedesskildring af en 11-årig piges heroiske kamp i en barsk verden, hvor alt og alle tilsyneladende er imod hende da hun kommer i puberteten. Dawns liv pendler mellem mørke og kulsorte nuancer, alt hvad hun gør er forkert, i skolen bliver hun udsat for rå jokes og chikane, og hjemme er hendes favoriserede og nuttede lillesøster i fokus. Men Dawn er ikke typen der overgiver sig.