Et eventyr om en ung søslanges rejse for at redde sin verden fra at blive opdaget af mennesker. På en hemmelig ø, et sted langt ude på havet, bor Rufus sammen med de andre søslanger. Han holder sig for sig selv, for han er anderledes - han kan ikke svømme. Søslangerne lever lykkelige og bekymringsløse liv, men de frygter én ting: at blive opdaget af mennesker. Heldigvis har de onkel Ludvig til at beskytte sig. Med kinesisk drageblod i årerne kan han blæse røg ud af næseborene og dække øen med tåge, hver gang et skib nærmer sig. Men når søslangernes skæbne pludselig afhænger af, at nogen rejser til Tante Bessie i Loch Ness på en meget vigtig mission, må Rufus overvinde sin frygt og vise, hvad han dur til. På rejsen møder han både venner og fjender, og til sidst er det kun ham, der kan redde øen fra at blive opdaget.














