I 1942 må 500 australske soldater holde stand mod 6.000 japanske soldater på Kokoda-ruten i Ny Guinea, samtidig med, at de kæmper mod insekter og giftige dyr i junglehelvedet, ofte indsmurt i mudder fra top til tå. På patruljer om natten lurer fjenden overalt, klar til lydløst at skære halsen over på den, der tager et forkert skridt og ikke er agtpågivende nok. Det er en film, der med sindssyg realisme skildrer en flok mænd placeret i en håbløs situation, der er fanget mellem heroisme og rædsel, fordi døden aldrig er mere end nogle sekunder væk.