Virkelig trussel eller indbildt paranoia En forfatter flytter ind i et eksklusivt kunstnerresidens for at få arbejdsro og adgang til moderne kreative værktøjer som den alvidende AI-assistent Dalloway. Men Dalloway bliver mere og mere påtrængende og manipulerende. Er hun fanget i et ondskabsfuldt eksperiment? Dalloway er en klaustrofobisk sci-fi-thriller om, hvordan konstant overvågning og dataindsamling bruges til at manipulere os i vores mest sårbare øjeblikke. En smart undersøgelse af forholdet mellem menneske og maskine, hvor Cécile De France ejer lærredet i hver eneste billedramme.




