Blockbuster

Søg:
Log ind
Glemt kode?| Opret
Antal varer i kurv:
I alt:

Tøm kurv Vis kurv
  Film
Spil
Shop

Generelle vilkår og bestemmelser for medlemskab
 


1. De lejede genstande må kun benyttes til privat brug, hermed menes forevisning uden vederlag i private hjem. Ansøgeren har ikke ret til at videreudleje genstande, som er lejet fra Blockbuster Video Danmark A/S, at fremvise offentligt eller at kopiere dem. I tilfælde af overtrædelse har Blockbuster Video Danmark A/S ret til at kræve erstatning efter lovgivningens almindelige regler.

2. Ansøgerne kan kun leje genstande i den specifikke butik, hvor medlemskabet er udstedt, medmindre lejeren er registreret i andre Blockbuster butikker. Lejede genstande skal returneres efter de til enhver tid gældende afleveringstidspunkter. Lejede genstande skal afleveres til den specifikke butik, hvor de er lejet. Lejede genstande skal returneres i samme stand, som da de blev udlejet. Hvis lejede genstande beskadiges eller bortkommer ved tyveri eller på anden måde, mens de er i ansøgerens og/eller bemyndigede lejers besiddelse, skal dette straks meddeles skriftligt til den butik, hvor genstanden(e) er lejet.

For lejede genstande, der beskadiges eller bortkommer, skal ansøgeren betale erstatning efter lovgivningens almindelige regler, herunder Blockbuster Video Danmark A/S' udgifter til genanskaffelse. Ved beskadigede genstande gælder dette dog kun, hvis Blockbuster Video Danmark på rimelig vis sandsynliggør at skaden ikke er opstået på grund af almindelig slidtage.

I tilfælde af for sen aflevering anses lejemålet for at være forlænget, således at ansøgeren skal betale ekstra leje for hvert påbegyndt døgn, indtil aflevering er sket, eller ansøgeren skriftligt har meddelt butikken, at den lejede genstand er beskadiget eller bortkommet. Enhver lejet genstand, som ikke er afleveret til butikken senest 14 dage efter den oprindelige lejeperiodes udløb, betragtes som bortkommet. Blockbuster Video Danmark vil efter lejeperiodens udløb iværksætte rykkerprocedure, både hvis filmen(e) er afleveret for sent og hvis filmen(e) slet ikke bliver afleveret. I forbindelse med rykkerproceduren vil der blive opkrævet et administrationsgebyr, svarende til de udgifter der er forbundet med opkrævningen. Giver rykkerproceduren ikke det ønskede resultat, vil sagen blive sendt til inddrivelse hos Blockbuster Video Danmark A/S' inkassobureau.

3. Ansøgeren giver Blockbuster Danmark A/S mulighed for, at effektuere rykker- og andre administrative procedurer helt eller delvist via SMS og/eller E-mail, samt forpligter sig til at oplyse butikken om ændringer i e-mail og mobilnummer.

4. Ansøgeren er forpligtet til at oplyse butikken om ny adresse og evt. nyt telefonnummer.

5. Ansøgerne påtager sig at opbevare sit medlemskort forsvarligt og ikke at udlevere det til tredjemand. Ved leje skal medlemskortet altid forevises i butikken. Medlemskort forbliver Blockbuster Video Danmark A/S' ejendom. Det må ikke overdrages. Hvis et eller flere af de medlemskort, der er udstedt i henhold til denne ansøgning bortkommer eller bliver stjålet på noget tidspunkt, skal ansøgeren straks meddele dette til udstedende butik. Ansøgeren er ansvarlig for al brug af kortet efter lovgivningens gældende regler, indtil butikken har fået meddelelse om tabet eller tyveriet. Ansøgeren skal snarest efter meddelelsen om tabet eller tyveriet bekræfte dette skriftligt.

6. Hvis der er en eller flere medlejere på medlemskortet bemyndiger ansøgeren hermed de personer til at leje film på sine vegne i de Blockbuster Video Danmark A/S butikker, hvor ansøgeren er registreret. Ansøgeren accepterer herved, at han/hun har det fulde ansvar for alle betalinger og beløb, der skyldes Blockbuster Video Danmark A/S, og som hidrører fra brugen af et eller flere medlemskort udstedt i henhold til denne ansøgning, uanset om brugen skete med eller uden ansøgerens viden eller godkendelse. Såfremt medlejer er under 15 år gælder de almindelige bestemmelser i Filmloven og Bekendtgørelse for mærkning af videogrammer.

7. Blockbuster Video Danmark A/S er ikke ansvarlig for eventuelle skader på ansøgerens afspillerenheder.

Erklæring

Jeg bekræfter hermed, at alle de oplysninger, jeg har givet, er korrekte og fuldstændige, og at jeg har læst og tiltræder de ovenfor anførte Vilkår og Betingelser for Medlemskab i deres helhed.

Erklæring i henhold til registerloven

Denne erklæring vedrører de oplysninger, som du har givet Blockbuster Video Danmark A/S. ”Jeg er indforstået med, at de oplysninger, jeg har givet, kan opbevares i Blockbuster Video Danmark A/S' Edb-register. Medlemskabet ophører automatisk hvis det har været inaktivt i en længere periode. Jeg accepterer, at oplysningerne registreres og behandles elektronisk i markedsføringsøjemed og med det formål at vedligeholde mit medlemskab. Blockbuster videresælger ikke disse oplysninger til tredjemand uden forudgående samtykke fra kunden.
Gå til alle de nye spil...
  
Gå til spil til forudbestilling...